Voldsdom: L.O.C.-sag bliver måske anket

20. november 2012 11:25 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Voldsdom: L.O.C.-sag bliver måske anket
Billede mangler

Statsadvokaten skal afgøre, om den betingede dom mod rapperen L.O.C. skal ankes til fængselsdom.
 
Rapperen L.O.C. kunne ånde lettet op, da han slap med 40-dages betinget fængsel efter en retssag om vold i Odense.
 
Men lettelsen var kun midlertidig, for rapperen, med det borgerlige navn Liam O’Connor, kan risikere fængsel igen.
 
Anklageren i voldssagen har netop sendt sagen videre til Statsadvokaten på Fyn, som skal beslutte om sagen skal ankes.
 
– Udgangspunktet er, at straffen ved vold skal være ubetinget. Det udgangspunkt valgte retten at fravige, og hvorvidt rettens begrundelse kan accepteres, synes vi, at statsadvokaten bør kigge på, siger Brian Dybdahl, der var anklager i Retten i Odense, til Fyens.dk.
 
L.O.C. blev anklaget for at have slået en VIP-gæst i sommer under musikfestivalen Rock Under Broen i Middelfart.
Kilde: Fyens.dk
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu