Voldsom kritik af Sundhedsministeriet på vej

18. januar 2012 15:28 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Voldsom kritik af Sundhedsministeriet på vej
Billede mangler

Klokken 16:30 vil Statsrevisorerne udtale en skarp kritik af Sundhedsministeriets indsats på kræftområdet. Det erfarer Nyhedsbureauet Newspaq.
Kritikken går på, at Sundhedsministeriet og Regionerne ganske enkelt ikke har formået at måle, hvorvidt en række nye initiativer i kræftbehandlingen faktisk har givet resultater.
“Der har været øgede bevillinger på flere områder, men Sundhedsministeriet har ikke fået opstillet mål for, hvordan det er gået med behandlingerne” fortæller en kilde, der kender til kritikkens indhold.
De manglende opstillede mål er inden for områderne behandlingstid, behandlingskvalitet, ventetid og overlevelsesrate for patienterne. Her er det nu ikke muligt at se, hvilken effekt behandlingsændringerne har givet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu