Voldsom stigning i bødetakster i trafikken efter nytår

16. december 2011 19:59 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Voldsom stigning i bødetakster i trafikken efter nytår
Billede mangler

Når 2011 rinder ud og et nyt år begynder er det samtidig også goddag til et helt nyt bødetaktssystem på trafikområdet.
 
Bøderne stiger nemlig voldsomt fra den 1. januar 2012.
 
Indtil nu har den mindste bøde, man kunne får, været 500 kroner mens et klip i kørekortet har kostet 2000 kroner. Men fremover komemr det til at stige voldsomt for nogle af de ”små” bøder.
 
Eksempelvis kommer det til at koste tre gange så meget at snakke i håndholdt mobiltelefon, mens man kører bil. Denne forseelse stiger fra 500 kroner til 1500 kroner.
 
Samtidig kommer det ligeledes til at koste 1500 kroner, hvos man kører ud i nødsporet for at tale i mobiltelefon.
 
Og kører man i nødsporet stiger bøden fra 500 kroner til 2000 kroner.
 
Helt generelt stiger alle minimumsbøder fra 500 kroner til 1000 kroner. Det samme gædler for den mindste bøde for overskridelse af hastighedsgrænsen. En overskridelse med 30 procent komemr dermed til at koste 1000 kroner.
 
Også for cyklister og knallerter hæves minimumsbøderne – dog kun fra 500 kroner til 700 kroner. Er man ”mindre bemidlet” hæves bøden fra 300 kroner til 500 kroner.
De nye satser blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i marts i år. Ifølge FDM skulle de nye takter oprindeligt have været indført pr. 1. juli 2011. Problemer med at integrere de nye satser i politiets edb-systemer udsatte effektueringen til 1. januar 2012.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu