Voldsom togkollision koster mange livet

22. maj 2012 08:46 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Voldsom togkollision koster mange livet
Billede mangler

Mindst 14 personer har mistet livet, og cirka 30 personer er kvæstet efter en voldsom togulykke i det sydlige Indien.
Ulykken skete, da et passagertog bragede ind i et godstog, oplyser en talsmand for det lokale jernbanenet.
Passagertoget var på vej mod millionbyen Bangalore. Ulykken skete kort før daggry ved en togstation i staten Andhra Pradesh.
– Mindst 14 personer, blandt disse et barn og to kvinder, omkom, da tre vogne fra eksprestoget væltede efter en kollision med et godstog, siger G. K. Jalan, talsmand for jernbaneselskabets regionale afdeling.
Ifølge jernbaneministeriet overså føreren af passagertoget tilsyneladende et signal, og ramte derefter godstoget.
Redningsmandskab har fået samtlige personer ud fra de væltede passagervogne. Til trods for heftig konkurrence fra lavprisflyselskaber, er toget fortsat indernes foretrukne rejseform.
Sidst, Indien oplevede en stor togulykke, var i juli 2011, da et fyldt eksprestog på vej til New Delhi fra Kolkata blev afsporet ved høj hastighed. 69 mennesker mistede livet i ulykken.
Indiens værste togulykke indtraf i 1981, da et tog styrtede i en flod i den østlige stat Bihar. Omkring 800 personer blev dræbt.
AFP

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu