Voldsomme kampe i Kairo efter fodboldvold

2. februar 2012 20:45 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Voldsomme kampe i Kairo efter fodboldvold
Billede mangler

Der meldes om kampe i Egyptens hovedstad Kairo efter gårsdagens fodboldvold, der kostede 79 mennesker livet.
Det skriver Sky News.
Tusindvis af demonstranter har forladt Tahrirpladsen fordi de forsøger at komme frem til landets indenrigsministerium, der ikke ligger langt fra pladsen.
Der er rapporter om mindst 120 sårede, og der er ligeledes blevet hørt pistolskud omkring demonstrationen, som de egyptiske sikkerhedsstyrker forsøger at kontrollere med tåregas.
Omkring 10.000 samlede sig på Tahrirpladsen tidligere i dag for at demonstrere imod myndighedernes ringe indsats for at stoppe volden efter en fodboldkamp i går, der endte med at 79 mennesker mistede livet.
Det var efter kampen med al-Alhly og Al-Masry at tilhængere fra sidstnævnte hold angreb fans fra al-Ahly uden at sikkerhedsstyrkerne gjorde nok for at stoppe volden.
Kilde: Sky News

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu