Voldsomt hjemmerøveri: Lænker mand til radiator

15. juli 2017 19:01 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Den 54-årige blev slået og sparket og lænket til en radiator.

Voldsomt hjemmerøveri: Lænker mand til radiator
En 54-årig mand blev udsat for slag og spark i sit eget hjem før han blev lænket til en radiator. Foto: Colourbox.

I forbindelse med et meget voldsomt hjemmerøveri, beder politiet nu borgerne om hjælp i den alvorlige sag. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Klokken cirka kvart i 10 søndag fik politiet en anmeldelse om et røveri mod en 54-årig mand fra Sozzivænget i Solrød Strand.

Klokken cirka 4 i nat, sad han ved sin computer, da han hørte en lyd.

Manden gik derfor uden for sit hus for at se, hvem der var udenfor.

Han ser to personer, som han beder forføje sig, hvilket de gør. I et kort øjetblik.

Kort efter stod de to mænd nemlig lige bag ved ham. De de skubbede til ham, så han faldt ved sin trappe. Han blev lige efter udsat for flere slag og spark på kroppen.

Lænkes til radiator

De tvang dernæst manden ind i huset, hvor han blev truet med yderligere vold, hvis han ikke udleverede kontanter og smykker. Herefter lænkede de ham til en radiator med et sæt håndjern.

Det lykkedes beboeren at komme fri i løbet af formiddagen, hvor han tilkaldte hjælp via en nabo.

Han beskriver de to gerningsmænd som: Yngre, talte dansk og arabisk indbyrdes.

De røvede smykker og penge fra den 54-årige.

Politiet har efterforsket sagen gennem lørdagen, og der er søgt i området med hunde.

Efterlyser vidner og Opel

I forbindelse med efterforskningen har politiet hørt om en lille sort Opel, der har holdt på Vestre Grænsevej i løbet af natten og den tidligere morgenstund.

Politiet vil meget gerne i forbindelse med personer, der har kørt i bilen.

I det hele taget vil politiet meget gerne i forbindelse med vidner, der har hørt eller set noget i relation til sagen.

Har du oplysninger i sagen – kontakt Midt- og Vestsjællands Politi på telefon nummer 114.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu