Voldsomt jordskælv ryster Chile

30. januar 2013 23:14 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Voldsomt jordskælv ryster Chile
Billede mangler

CHILE: Onsdag aften dansk tid ramte et jordskælv målt til 6,8 på Richterskalen det central-nordlige Chile. Skælvet kunne mærkes 600 kilometer borte i hovedstaden Santiago, hvor bygninger rystede. Det skriver Reuters.

 

Lokale myndigheder og USAs geologiske overvågningscenter (USGS) oplyser til nyhedsbureauet, at der ikke er rapporteret om tilskadekomne eller alvorlige skader.

Jordskælvet, der i første omgang blev målt til 6,7, ramte i en dybde af knap 50 kilometer cirka 100 kilometer sydvest for minebyen Copiapo og knap 600 kilometer nord for hovedstaden Santiago, oplyser USGS.

Ifølge flådeberedskabet i Chile opfyldte skælvet ikke de betingelser, der er nødvendige for at generere en tsunami.

For næsten tre år siden hærgede et jordskælv, der målte 8,8 på Richterskalaen, samt en efterfølgende tsunami det central-sydlige Chile og dræbte hundredvis af mennesker og forårsagede ødelæggelser for milliarder af dollars.

BNB/Reuters

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu