Voldsomt knivoverfald på Oslo-færge

18. november 2012 15:12 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Voldsomt knivoverfald på Oslo-færge
Billede mangler

En yngre mand blev søndag formiddag stukket ned med en kniv på færgen Stena Saga på vej fra Danmark til Oslo.
Manden, der er fra Mongoliet, blev udsat for massiv vold og blev stukket i maven, da færgen havde lagt fra kaj i Frederikshavn, skriver den norske netavis VG Nett.
Han er blevet hentet på færgen af en svensk lægehelikopter og blevet fløjet til et sygehus i Göteborg, hvor han er blevet opereret. Han ligger i respirator, men skulle ikke være i livsfare, oplyser vagtchef Øyvind Torgersen fra politiet i Oslo til netavisen.
To formodede gerningsmænd er blevet anholdt af vagter og sidder i arrest på færgen. De er begge fra Mongoliet og bosat i Oslo.
De vil blive anholdt af politiet, når færgen søndag aften ankommer til Oslo.
Den sårede mand vil blive afhørt af svensk politi senere søndag, hvis hans tilstand tillader det.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu