Voldsomt vejr truer skiturister i Sverige

2. marts 2013 10:14 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Voldsomt vejr truer skiturister i Sverige

SVERIGE: Store dele af det centrale Sverige, heriblandt flere skisportssteder, bliver lørdag eftermiddag og aften ramt af et voldsomt uvejr. Store snemængder og kraftig vind vil hærge et område fra Jämtland i nord til Dalarna i en sådan grad, at al udkørsel frarådes.

 

Ifølge det svenske meteorologiske institut vil der falde op mod 30 centimeter sne, ligesom vinden vil blæse med stormstyrke. Derfor advarer det svenske vejdirektorat, Trafikverket, bilister mod at begive sig ud på vejene, mens skiløbere ligeledes bør holde sig indendøre.

Der er vinterferie i Sverige i denne uge, og mange tilbringer fritiden på ski. Søndag afholdes det traditionsrige langrendsløb Vasaløbet i Dalarna, men uvejret ventes at være drevet over søndag formiddag.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu