Voldtægtsoffer bed mand i lemmet

6. juni 2012 13:24 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Voldtægtsoffer bed mand i lemmet
Billede mangler

Offeret for en voldtægtsmand i Slagelse har indirekte spillet en væsentlig rolle i opklaringsarbejdet.
Hun bed nemlig manden hårdt i lemmet, da han havde trukket hende ind i en gyde midt i byen.
Manden var plaget af voldsomme skader på sit lem og fortalte en ven på et diskotek om det, oplyser politiet.
Derefter gik vennen til politiet med sin viden, og det gjorde, at betjentene hurtigt kunne finde frem til den nu dømte.
Den 24-årige mand er netop blevet idømt fængsel i et år og ni måneder, og samtidig har Retten i Næstved udvist ham, der er iransk statsborger.
Desuden skal han betale offeret, en 18-årig kvinde, 54.000 kroner i erstatning.
Det voldsomme bid betød også, at kvinden kunne komme væk og løbe i sikkerhed hos sin kæreste, som hun tidligere havde ringet efter.
Ved dommen er den 24-årige fundet skyldig i forsøg på voldtægt og i anden kønslig omgængelse end samleje, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Men han har nægtet sig skyldig og har anket dommen til Østre Landsret.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu