Vollsmosepræst rasende på socialdemokraten Trine Bramsen

21. september 2012 06:10 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Vollsmosepræst rasende på socialdemokraten Trine Bramsen
Billede mangler

Vollsmoses gadepræst mener at Trine Bramsen nedgør hele Vollsmose-området med udmeldinger om at bydelen ikke er et godt sted at bo for flygtninge.
 
Hele Vollsmose bliver nedgjort, når den socialdemoktiske politiker Trine Bramsen (S) går ud med en melding om, at Vollsmose ikke er et godt sted at bo for flygtninge.
Det siger gadepræst Torben Hangaard.
Han er rasende over, at det midlertidige asylscenter i Vollsmose skal lukkes en måned før tid pga. en ny asylaftale – og at Trine Bramsen argumenterer for det ved bla. at sige, at det ikke er godt at udsætte folk med krigstraumer for en potentielt større risiko ved at bo i Vollsmose end de vil blive udsat for i andre bydele.
– Det er da en besynderlig udtalelse at komme med, siger Torben Hangaard.
– Især man betænker, at den kommer fra en sockialdemokrat, siger han og tilføjer, at han næsten vil kalden Trine Bramsen en ’såkaldt’ socialdemokrat i denne sag.
– Når asylsøgerne ikke kan tåle at bo herude, betyder det, at der ikke er nogen mennesker her i området, de kan bo sammen. Jeg har boet her i 37 år, så det må vel også betyde, at de ikke kan tåle at bo sammen med mig, siger han.
Trine Bramsen er tidligere blevet udsat for voldsom modvind ved at komme med en udtalelse om at boligblokke i Vollsmose skulle rives ned.
Vollsmosepræsten understreger, at balladen i Vollsmose ikke skyldes en stor flok beboeere i bydelen, men nogle ganske få – kombineret med bøller, der kom andre steder fra.
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu