Wammen: Vigtigt med stabil italiensk regering

26. februar 2013 10:37 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Wammen: Vigtigt med stabil italiensk regering
Billede mangler

ITALIEN: Den danske europaminister Nicolai Wammen (S) efterlyser efter det italienske valg en stabil regering til at lede landet:

 

»Det er et mudret valgresultat i Italien, og nu ligger ansvaret for at danne en regering på de italienske politikeres skuldre. Mit håb er, at der hurtigst muligt kan dannes en handlekraftig og stabil regering i Italien. Det er vigtigt ikke alene for Italien, men for hele EU,« siger den danske europaminister.

Ministeren understreger også Italiens betydning i den europæiske økonomi:

»Italien er eurozonens tredjestørste økonomi og spiller derfor en helt central rolle. Derfor er det vigtigt, at Italien med en ny regering hurtigt kan engagere sig i det europæiske samarbejde og bidrage til at lægge en klar kurs for Italien og Europa,« siger Nicolai Wammen.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu