Washington DC: Politi anhodler selvmordsbomber på vej til Capitol

17. februar 2012 22:14 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Washington DC: Politi anhodler selvmordsbomber på vej til Capitol
Billede mangler

Et muligt terrorangreb mod amerikanske toppolitikere blev fredag afværget.
 
Amerikansk politi har pågrebet en mand i 30’erne i USA’s hovedstad Washington DC, som de mistænkter for at ville sprænge sig selv i luften på Capitol Hil. Det skriver USA Today.
 
“Vi kan bekræfte, at der har været en arrestation af en mistænkt i Washington DC i forbindelse med efterforskning omhandlende terrorisme,” siger talsmand for det amerikanske justitsministerium, Dean Boyd og tilføjer, at anholdelsen var kulminationen på en langvarig undercover-operation, “hvor den mistænkte blev nøje overvåget af myndighederne.”
 
“De sprængstoffer, som den mistænkte angiveligt ville forsøge at bruge i forbindelse med sine ugerninger, er blevet gjort ubrugelige af myndighederne og de udgør ikke længere nogen trussel mod det offentlige,” lyder det videre fra talsmanden.
 
Den anholdte af marrokansk afstamning blev pågrebet, mens han på vej til angiveligt at udføre angrebet. Det skulle ske med en anordning, som amerikanske undercover-agenter dog tidligere havde gjort ubrugelig, siger en embedsmand, som ikke var bemyndiget til at kommentere offentligt, til USA Today.
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu