Wiland alligevel klar til AaB-kamp

19. april 2013 17:54 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Wiland alligevel klar til AaB-kamp
Billede mangler

Det så voldsomt ud, da Johan Wiland måtte bæres fra banen efter et sammenstød med FC Nordsjællands hårdføre venstre back Patrick Mtiliga. De første rapporter tydede på et ribbensbrud, men senere på aftenen konstaterede lægerne, at der ikke var noget brækket, og fredag trænede den svenske landsholdsmålmand igen fuldt ud med hos FCK.

 

Han erklærede, at han er klar til at overtage pladsen fra Kim Christensen, der med succes vikarierede det meste af kampen mod FCN.

– Som det ser ud nu, spiller jeg på søndag, hvis træneren vil det. Jeg har trænet i dag, og det gik fint. Jeg er lidt stiv i kroppen, og spørgsmålet er, hvordan jeg har det i morgen. Jeg er ikke 20 år længere, så vi må se, hvordan min lidt ældre krop reagerer. Men jeg er ikke hæmmet af uheldet mandag, og jeg var fuldt med i træningen. Det var godt at komme i gang igen. Det var en god træning, siger Johan Wiland til tipsbladet.dk.

FCK, der fører Superligaen med 10 point ned til FCN, møder søndag AaB i Aalborg med kampstart kl. 19.00.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu