Wilbek forklarer hemmelig sygdom

28. januar 2013 20:15 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Wilbek forklarer hemmelig sygdom
Billede mangler

Ulrik Wilbek forsøger at skære igennem og give den endelige forklaring på, hvorfor han blev væk fra pressemødet efter den tabte VM-finale – og hvofor han holdt sin sygdom under VM hemmelig.

 

Men nu har Wilbek og DHF følt sig kaldet til en sende en pressemeddelelse ud og forklare tingenes rette sammenhæng. Det sker efter, at den danske landstræner tidligere mandag verbalt overfaldt en journalist, der kritisk spurgte ham, om hvordan han kunne være syg efter kampen, når han var i stand til at gennemføre hele finalen fra bænken.

– I forbindelse med søndag aftens VM-finale nederlag til Spanien har det afstedkommet en del omtale i de danske medier, at jeg valgte ikke at deltage ved det efterfølgende internationale pressemøde i Palau Sant Jordi i Barcelona.

– Forklaringen på min manglende tilstedeværelse skal ses i et noget mere nuanceret lys, end det flere steder er blevet fremstillet.

Wilbek forklarer, at han helt bevidst havde undladt at omtale sin sygdom for ikke at fjerne fokus fra holdt.

– De sidste tre-fire dage ved slutrunden var for mit vedkommende præget af en stigende fysisk utilpashed – et forhold, jeg fuldt bevidst undlod at melde ud eksternt såvel som internt, da jeg skønnede, at vi som kollektiv havde langt vigtigere ting at fokusere på end min helbredstilstand.

Wilbek mener ikke, at der normalt ville være danskere til stede ved det internationale presemøde, men han havde udstyret DHF-pressechef Finn Tage Jensen

– Efter det smertefulde finalenederlag servicerede jeg som vanligt den danske presse, der som altid søger til den såkaldte mixed zone for at få de udtalelser, der skal bruges.

– At danske medier overhovedet er til stede ved det internationale pressemøde er en opsigtsvækkende sjældenhed, men det var tilfældet søndag, hvor Danmarks Radio var repræsenteret.

– Og da starttidspunktet på selv samme møde ikke var annonceret på forhånd og i hele forløbet efter kampen blev udskudt adskillige gange, samtidig med at jeg stadig var fysisk utilpas, mente jeg ikke at jeg forsømte de medier, der havde interesse i vores indsats i finalen ved at lade DHFs pressechef aflevere en række statements, som jeg havde udarbejdet, før jeg tog tilbage til hotellet.

Wilbek anerkender, at hans spanske kollega Valero Rivera havde grund til at være ærgerlig over den danske træners udeblivelse, men understreger, at det ingen måde skal ses som disrespekt for den spanske sejr:- Jeg forstår til fulde min spanske kollega, Valero Riveras, undren over min udeblivelse og vil på det kraftigste understrege, at der på ingen måde lå nogen form for manglende respekt over for hans arbejde og det spanske landsholds meriterende sejr i VM-finalen til grund for min udeblivelse.

– Tværtimod anerkender jeg til fulde Spaniens fantastiske indsats – hvad der naturligvis også fremgik af de statements, der blev læst op på pressemødet – og jeg gratulerer dem hjerteligt med en titel, der var lige så fortjent, som finalesejren var markant.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu