Wozniacki glider ud af top 10

21. januar 2013 13:28 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Wozniacki glider ud af top 10
Billede mangler

Nederlaget til Svetlana Kuznetsova betyder, at Caroline Wozniacki igen er ude af top 10 på kvindernes verdensrangliste.

 

Det bekræfter WTA ifølge TV2 over for ritzau.

For at have forsvaret sin placering skulle Wozniacki være nået længere end ottendedelsfinalen i Australian Open, og det gjorde hun som bekendt ikke, da hun tidligt mandag morgen dansk tid blev besejret af russeren Svetlana Kuznetsova.

Det er endnu et tegn på, at Wozniacki har langt til det niveau, der engang sendte hende til tops på verdensranglisten, men det har hun selv kun et skuldertræk til overs for.

– Det gør ikke nogen forskel for mig lige nu. Ud over at hvis man er top-otte, så er man i seedet i alle turneringer. Så det er det, der betyder noget, siger Wozniacki.

Næste gang hun stiller op ved pointindbringende WTA-turneringer er i februar måned, hvor hun deltager i turneringerne i Qatar og Dubai.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu