Wozniacki i semifinalen – uden kamp

14. marts 2013 22:11 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Wozniacki i semifinalen - uden kamp
Billede mangler

Caroline Wozniacki er klar til semifinalen i Indian Wells. En kamp som hun går ind til i udhvilet tilstand. For danskeren kom nemlig aldrig i kamp i kvartfinalen mod topseedede Victoria Azarenka, der torsdag måtte trække sig med en skade.

 

Afbuddet fra Azarenka kommer dog ikke som den store overraskelse, da hun har haft problemer med anklen på det seneste. Efter sejren over Urszula Radwanska i 1/8-finalen sagde hun således:

– Det var klart, at jeg ikke havde det så godt – min ankel generede mig, og det har den gjort i noget tid. Og det er ikke blevet bedre.

Victoria Azarenka har spillet 17 kampe i år og vundet dem alle.

I semifinalen i Indian Wells skal Caroline Wozniacki nu møde Angelique Kerber, der også kommer udhvilet til kampen, da også hun gik videre uden kamp mod Samantha Stosur

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu