Wozniacki ryger ud af top 10

30. august 2012 05:42 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Wozniacki ryger ud af top 10
Billede mangler

Med nederlaget i første runde af US Open ryger Caroline Wozniacki ud af verdensranglistens top 10.
 
Da Caroline Wozniacki natten til onsdag tabte første kamp ved US Open i tennis, lagde hun samtidig grobunden for sit exit fra verdensranglistens top 10.
 
Sidste år tjente Wozniacki 900 point til ranglisten ved US Open. Dem mangler hun nu, for da Frankrigs Marion Bartoli natten til torsdag sendte schweizeren Romina Oprandi ud af US Open med cifrene 6-2, 1-6, 7-5, fik hun point nok til at stryge forbi den danske tennisdarling.
 
Også Sara Errani rykker forbi og dermed er Caroline Wozniacki ude af top ti når verdensranglisten opdateres næste gang.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu