Wozniacki: Tæt tiebreak blev afgørende

13. februar 2013 20:50 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Wozniacki: Tæt tiebreak blev afgørende
Billede mangler

Det så sort ud undervejs.

 

Men efter at have overlevet flere sætbolde undervejs i første sæt udraderede Caroline Wozniacki rumæneren Sorana Cristea i anden runde af WTA-turneringen Qatar Open.   

– Det var en svær kamp, og vinden var også en faktor, konstaterede den danske tennisspiller efter kampen ifølge TV2 Sporten.

Her forklarede Caroline Wozniacki, at det var kampens dramatiske tiebreak i første sæt, der reelt blev afgørende for resten af opgøret, som Wozniacki vandt med cifrene 7-6, 6-0.

– Cristea er en god veninde, og vi har fulgtes ad op gennem ungdomsrækkerne, og vi kender hinanden godt. Første sæt var meget jævnbyrdigt, og heldigvis trak jeg det længste strå til sidst. Det var afgørende for kampen, sagde hun.

I tredje runde af turneringen Qatar Open, som spilles i byen Doha, venter tyskeren Mona Barthel.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu