X Factor: Bootcamp-gods til salg for 20 mio. kr.

11. marts 2012 09:37 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
X Factor: Bootcamp-gods til salg for 20 mio. kr.
Billede mangler

Det er erhvervsmanden Claus Agerskov, der har sat det imponerende gods til salg. Udover at have været en del af X Factor-dommerne Thomas Blachman, Cutfather og Pernille Rosendahls udvælgelses-procedure er Skrøbelev Gods også stedet, hvor der holdes store bryllupper. Konferencer og fester.
 
Grunden, der hører til godset er på 58.000 kvadratmeter og har egen sø. I hovedhuset er der blandt andet pejsestuer, gildesal, en vinkælder, spa-badeværelser og jagtstue.
 
Og er du til det mystiske, så har Skrøbelev Gods også sit helt eget spøgelse i form af den dameglade tjenestekarl, Niels Arent. Historien lyder, at han i begyndelsen af 1830’erne havde gjort sin elskerinde gravid og derfor skulle have sin kone ryddet af vejen.
 
I to omgange forsøgte Niels Arent at dræbe sin kone. Det mislykkedes dog og tjenestekarlen blev idømt dødsstraf ved halshugning. Han kan ifølge historien stadig ses vandre hovedløs rundt på Skrøbelev Kirkegård.
 
Se Skrøbelev God hos ejendomsmægleren her

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu