X Factor-finalen holdes i Jyske Bank Boxen i Herning den 23. marts

8. februar 2012 10:18 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
X Factor-finalen holdes i Jyske Bank Boxen i Herning den 23. marts
Billede mangler

X Factor flytter årets finale fra Parken i København til Jyske Bank Boxen i Herning. Det har Danmarks Radio netop meddelt.
 
Finalen holdes fredag den 23. marts klokken 20 og her får 15.000 publikummer mulighed for at se finaledeltagerne samt de tre dommere, Thomas Blachmann, Pernille Rosendahl og Cutfather på tætteste hold.
 
De første to sæsoner af X Factor lagde DR selv hus til finaleshowet, og i 3. og 4. sæson fandt showet sted i Parken. Nu rykker X Factor-finalen for første gang væk fra hovedstaden og ud i landet.
 
Det sker som følge af DR’s underholdningschef Jan Lagermand Lundme store ønske om at bringe X Factor-finalen ud i landet:
”Nu har X Factor-finalen været afholdt i København fire år i træk, men da det jo virkelig er blevet en tv-begivenhed, der samler hele landet, synes jeg, at det er på høje tid, at vi bringer X Factor-finalen ud i landet. Og her synes vi, at Boxen er et fantastisk sted og særdeles til tv-produktion”.
 
Billetsalget til finalen begynder på fredag kl. 10 på Billetnet.dk. MCH Herning Kongrescenter har dog eksklusivt fået lov til at sætte de første 1000 billetter til salg, som kan købes ved personligt fremmøde i Kongrescentrets billetkontor allerede fra i morgen, torsdag den 9. februar kl. 19.00. I alt sættes godt 15.000 billetter til salg.
 
“Vi har færre pladser at gøre med, end vi er vant til, men til gengæld har vi en helt fantastisk venue, der er skabt til store shows som denne finale. Jyske Bank Boxen har været med til at løfte standarden for store indendørsarenaer både i sin fleksibilitet og sin musikalske vellyd. Så der er en rigtig stor aften i vente – både for publikum og de optrædende,” fortæller Jan Lagermand Lundme videre.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu