X Factor Sveinur: Jeg er tro mod mig selv

22. marts 2012 16:20 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
X Factor Sveinur: Jeg er tro mod mig selv
Billede mangler

Selvtilliden er i top, dagen inden at Sveinur skal på scenen i morgen, når X Factor-finalen løber af stabelen i Herning.
Den 31-årige sanger fra Færøerne ser frem til, at komme til at levere varen og underholde sit publikum, og han er helt sikker på, at den genre han vil underholde i er den helt rigtige.
“Jeg er til rock. Det er det, der ligger tættest på mit hjerte,” siger han til Newspaq.
Til kommentarer om, om han i virkeligheden ikke er en pop-dreng, kommer svaret prompte.
“Folk her har kun kendt mig i seks uger, og jeg har kendt mig selv i over tredive år. Så jeg tror, jeg ved bedre,” siger han.
Og det er ikke kun med hensyn til musikgenren, at Sveinur efter egen mening står upåvirket af det store tv-show. Et show, som han, inden han selv deltog, havde den del fordomme om.
“Jeg havde nogle fordomme, inden jeg var med i programmet, for jeg syntes, det var lidt mainstream, men jeg sagde til mig selv, at jeg skal være den, jeg altid har været. Og det har jeg været hele vejen igennem,” fortæller han.
At vinde betyder, at Sveinur er hundrede procent sikker på at få en pladekontrakt. Og det betyder da meget, som han siger. Men allevigtigst er det for ham at levere et godt show i morgen aften.
“Det glæder jeg mig vildt meget til. Jeg har lige lavet en prøve, og det gik rigtig godt,” siger han.
Når X Factor er færdigt, glæder sangeren sig til at komme i gang med at lave sin egen musik – og ikke mindst få noget mere tid med sin kæreste.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu