Yngre medarbejdere har flere sygedage end deres ældre kolleger

20. februar 2012 07:40 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Yngre medarbejdere har flere sygedage end deres ældre kolleger
Billede mangler

Unge har langt flere sygedage end seniorerne.
 
Både i den private og den offentlige sektor ligger de unge mellem 20 og 30 år i top, når det gælder sygdom.
 
Det skriver Ugebrevet A4 på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.
 
For eksempel havde de 25-29-årige kommunalt ansatte 14,4 sygedage i løbet af 2010, mens seniorerne på de samme arbejdspladser kun lagde sig syge 10,7 dage.
 
En af grundene er, at arbejdspladserne ikke er gearet til de unge, det forklarer Palle Larsen leder af arbejdsmarkedspolitisk afdeling i 3F.
“Det kunne man gøre ved at koble en mentor på dem, som introducerer dem til arbejdspladsen på en god og ordentlig måde. Derved signalerer man også, at de er ligeså vigtige medarbejdere som alle andre,” siger han til Newspaq.
 
Han peger dog også på, at mange af de unge får et arbejdschok i deres første job. Frihedsgraderne fra studielivet er væk, og ikke alle unge holder det arbejdstempoet.
“Det kan være et chok for mange unge at få de første job. De unge er ikke vant til at være på arbejdsmarkedet, hvor kravet er, at de skal være 100 procent effektive hele tiden,” siger han til A4.
 
De unge medarbejdere i kommunerne var 35 procent mere syge end de ældste medarbejdere i 2010.
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu