YouTube og Facebook flyder over med valg-fusk

5. marts 2012 15:00 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
YouTube og Facebook flyder over med valg-fusk
Billede mangler

Mobiltelefonen er blevet det nye våben, der kan bevise massiv valgsvindel under det netop overstået præsidentvalg i Rusland.
Allerede nu ligger der massevis af dokumentation på sider som Facebook og YouTube, hvor det er lykkedes at fange folk, der fusker på film.
En af dem, som har været i landet for at oplære valgobservatører, er formanden for Radikal Ungdom, Ditte Søndergaard.
“Tidligere har det været svært at skaffe valgobservatører. Russerne ikke har troet på, at det gjorde en forskel, fordi hvordan skulle de kunne bevise snyderiet. Men med ny teknologi og mobiltelefoner har folk nu kunnet tage billeder på valgstederne af det snyd, de har oplevet,” fortæller hun til Newspaq.
Internationale valgobservatører melder, at der på op imod halvdelen af alle valgsteder i Rusland er foregået en eller anden form for uregelmæssighed – lige fra tekniske problemer til direkte snyd.
“Der er eksempelvis lagt film ud på Youtube, hvor man kan se vælgere, der kommer ud af stemmeboksen med en ordentlig stak stemmer, hvor de bare står og kommer den ene efter den anden ned i en stemmeboks,” siger Ditte Søndergaard.
Et eksempel på disse videoer ses her, hvor få personer – muligvis vælgere eller valgtilforordnede – i den russiske provins Dagestan angiveligt smider bunkevis af stemmesedler ned i en stemmeboks.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu