Zimbabwes diktator og præsident Robert Mugabe ligger for døden

10. april 2012 13:02 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Zimbabwes diktator og præsident Robert Mugabe ligger for døden
Billede mangler

Robert Mugabe, Zimbabwes diktator og præsident, er angiveligt indlagt på et hospital i Singapore med alvorlig prostatakræft.
 
En af Afrikas længst siddende diktatorer, Zimbabwes Robert Mugabe, ligger for døden.
 
Ifølge flere internationale medier er det en alvorlig prostatakræft, som den 88-årige diktator netop nu modtager behandling for på et hospital i Singapore.
 
Rygterne om Mugabes sygdom er taget til i de seneste uger på grund af hans hyppige fravær i sit hjemland, og da han aflyste et møde med regeringen i sidste øjeblik for at rejse til Singapore, fik de ny næring.
 
Det er ikke bekræftet fra officielt hold.
 
Mugabe har angiveligt været i Singapore otte gange sidste år for at få behandlet kræften, der eftersigende har spredt sig til resten af kroppen.
 
Ifølge kilder i Iran, som Zimbabwe har stærke bånd til, er det allerede besluttet, hvem der skal efterfølge Mugabe. Det bliver angiveligt den 65-årige Emmerson Mnangagwa, der er landets tidligere efterretningschef.
 
Dette er dog ikke bekræftet.
 
Han menes at stå bag mord og bortførelse af tusinder af civile igennem Mugabes regeringsperiode. Senest i 2008, hvor Mugabe var bagud i en valgkamp.
 
Robert Mugabe har siden 1980 styret Zimbabwe med hård hånd, hvor han blandt andet har holdt en skarp racistisk tone overfor landets hvide minoritet. Han brød igennem på den politiske scene med udtrykket- ‘Afrika for afrikanere’.
 
Han er den eneste der har styret Zimbabwe siden løsrivelsen fra Storbritannien i 1980.
Kilde: AOL

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu