Zlatans håb om hævn lever efter 2-2 – Messi er skadet

2. april 2013 23:00 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Zlatans håb om hævn lever efter 2-2 - Messi er skadet
Billede mangler

Hvis Zlatan Ibrahimovic skal, så kan han. Og når motivet samtidig er hævn, så kan ingen holde det svenske monster nede. Det måtte seleveste Barcelona også sande i aftes.

 

Foran 45.000 gale hjemmebanefans formåede nyrige Paris Saint-Germain at hamle op med favoritterne fra Spanien i deres første møde i CL-kvartfinalen. Først truede Lionel Messi og Co. med at knuse PSG’s drømme, men mod sin tidligere arbejdsgiver fra Barcelona kunne 31-årige Zlatan Ibrahimovic og hans nye klub PSG ikke tæmmes. Med et mål og en solid indsats var Ibrahimovc med til at holde i sit eget hede ønske om at hævne sig på Barcelona i live.

Hjemmeholdet fra Paris overraskede dog allerede inden kampen var gået i gang. Cheftræner Ancelotti havde således valgt at smide 37-årige David Beckham på banen fra start. Englænderens rolle var som en pendant til quarterbacken i amerikansk fodbold, for Beckham stod konsekvent centralt og dybt i banen, hvorfra han primært sendte sine medspillere afsted med sine lange, præcise afleveringer.

I sidste ende handlede det også om at servicere Paris Saint-Germains svenske fyrtårn i feltet. Zlatan Ibrahimovic var uden tvivl det franske holds farligste våben. Hvis han ikke selv sørgede for at skabe ravage, så var hans blotte tilstedeværelse med til at trække al fokus mod ham, og det gav selvfølgelig plads til Ibrahimovic’ holdkammerater.

Men, men, men. Som det ofte er med Barcelona, så kan de agere tålmodigt og så ud af ingenting hugge til. Kort før pausen havnede bolden hos Dani Alves midt i banen, brasseren tæmmede den, og med en knaldhård ydersideaflevering fandt han en totalt fri Lionel Messi i feltet. Den slags chancer skal man jo ikke give argentineren, som da også scorede ganske sikkert.

I resten af kampen så PSG ud til at være slåede, bare ikke Zlatan Ibrahimoc. Et stolpeskud dumpede ned foran Zlatan Ibrahimovic godt 10 minutter før tid, og så kunne han nemt sende bolden i mål.

Alle på Parc de Prince i paris kogede. Det samme gjorde PSG’s keeper, som dumt sendte en Barca-spiller i græsset, og på det efterfølgende straffespark scorede Xavi sikkert.

Heller ikke det kunne slukke PSG og Ibrahimovic. I kampens absolut sidste sekunder dukkede Matuidi op og sikrede PSG 2-2. Oplægget? Ja, det stod Zlatan Ibrahimovc selvfølgelig for, og nu skal Ibrahimovic nok gøre sit ypperste for at fuldbyrde sin hævn mod den klub, der nærmest smed ham ud for få år tilbage.  

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu