25.000 danskere fuppet i Facebook-konkurrence

Campervan Danmark har udloddet en præmie til en million. Desværre har den konkurrence ikke gang på jord.

Sådan ser det falske opslag ud. KLIK og se, hvad du skal gøre for ikke at falde i en lignende fælde. Foto: Screendump.
Sådan ser det falske opslag ud. KLIK og se, hvad du skal gøre for ikke at falde i en lignende fælde. Foto: Screendump.
Udgivet Opdateret

Campervan Danmark er i godt humør. Så godt, der er en stor præmie på spil. Eller er der?

Hvis noget ser for godt ud til at være sandt, så er det det sikkert også.

Sådan er det også i dette tilfælde, hvor et ‘firma’ på Facebook udlodder en autocamper.

Artiklen fortsætter under videoen

Det lyder da også besnærende sådan at være med i en konkurrence, hvor præmien har en værdi i omegnen af en million danske kroner.

Du skal bare skrive i kommentarsporene, hvilket sted du skal besøge først – og så lige dele det.

Men det er fake, fake, fake.

Det er der bare mange danskere, der ikke er opmærksomme på:d

I skrivende stund har opslaget cirka 25.000 kommentarer og 15.000 delinger. På 18 timer.

Campervan Danmark er svære at opspore

Det skal være Campervan Danmark, der står bag opslaget. Et firma, det ikke er lykkedes Newsbreak.dk at finde flere oplysninger om.

Til gengæld er det lykkedes at finde Adria Danmark, der også er bekendt med konkurrencen.

– Den er falsk, og vi har anmeldt den, siger Per Højgaard, administrerende direktør i Adria Danmark, til Newsbreak.dk.

Sælger oplysningerne

Men hvad får man ud af at lave de falske konkurrencer? Det har Forbrugerombudsmanden et svar på. Og det er nok ikke et, der er fornøjelig læsning:

– Bagmændene kan senere sælge siderne videre og tjene penge på dem, fordi de har fået mange ”likes”, har Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen tidligere udtalt i en pressemeddelelse.

Gemmer sig bag “forbruger-analyser”

Hun forklarer, at den slags konkurrencer tit gemmer sig bag “forbrugeranalyser” eller falske sider. Derfor kan være svært at gennemskue, hvilke sider man kan stole på. Det forklarer Michael Lemberg, der er ekspert i sociale medier og udviklingsdirektør i softwarevirksomheden Falcon Social.

– Det er bestemt ikke alle konkurrencer, der har den afsender, man tror de har. Det er ret udbredt på Facebook, men også på Instagram og Twitter, at det, man tror, er kendte brands og virksomheder udlodder vanvittige gode præmier til dem, der liker, deler eller skriver sig op på en hjemmeside, har Michael Lemberg, der er ekspert i sociale medier og udviklingsdirektør i softwarevirksomheden Falcon Social, tidligere udtalt til Ritzau Fokus.

Sådan undgår du de falske konkurrencer

I galleriet over artiklen – og i faktaboksen under – kan du se, hvad du kan gøre for ikke at falde i fælden.

Newsbreak.dk har forsøgt at få kontakt med sidens bagmand/bagmænd, men har endnu ikke fået svar på vores henvendelse.

Sådan undgår du falske tilbud og konkurrencer

Der er forskellige tips til at finde ud af, om et tilbud eller en konkurrence på sociale medier er ægte eller falsk:
* Kig under punktet ”om” på profilen. Hvis den er tom, så kan det være tegn på, at profilen er falsk
* Tjek om der er negative kommentarer på ”væggen” eller under opslaget
* Er der gamle opslag på profilens ”væg”, eller er der kun daggamle opslag, kan ejeren have slettet negative kommentarer fra folk, som undrer sig over en manglende vindere eller advarer mod tilbuddet
* Hvis du ser et blåt flueben på en Facebookside eller en Instagramprofil, betyder det, at det er bekræftet, at der er tale om en autentisk side eller profil for den pågældende offentlige person, medievirksomhed eller varemærke.

Hvis du ser et gråt flueben på en side eller en profil, betyder det, at Facebook har bekræftet, at der er tale om en autentisk side fra den pågældende virksomhed eller organisation.

Kontakt firmaet med det samme. Meddel at:
* du ikke mener, I har indgået en aftale
* aftalen er ugyldig
* at du gerne vil have dine penge tilbagebetalt

Hvis du har fået trukket et beløb ud over det beløb, du har accepteret at betale, skal banken i visse tilfælde tilbageføre dine penge.

Kilde: Forbrugerombudsmanden.

Powered by Labrador CMS