28-årig for retten: Kvinde dræbt i dødskryds

Ifølge anklageskriftet kørte han for hurtigt og over for rødt

Udgivet Opdateret

18. maj skal en nu 28-årig mand for Retten i Aarhus.

Han er blandt andet tiltalt for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.

Ifølge anklageskriftet kørte den 28-årige 6. oktober 2020 for hurtigt – og over for rødt – i krydset Edwin Rahrsvej/Åby Ringvej i det vestlige Aarhus.

Her ramte han en 23-årig kvindelige fodgænger, der var i færd med krydse Åby Ringvej.

Hun blev dræbt på stedet.

Den 28-årige fører er desuden tiltalt for overtrædelse af færdselsloven – og ikke kun i det ene tilfælde.

Af anklageskriftet fremgår det nemlig,  at han 31. juli sidste år blev taget med 128 kilometer i timen på Viborgvej i Aarhus. Her er fartgrænsen 60 kilometer i timen – altså en overskridelse på mere end 100 procent.

Det, der i dag, anses for vanvidsbilisme.

Newsbreak.dk’s chefredaktør, Claus Jessen, mener, at vanvidsbilisterne i det såkaldte dødskryds bør sendes direkte i fængsel.

Læs mere i onsdagens lederartikel her:

Hjernedøde fartbøller tager bydel som gidsel

‘Dødskrydset’

Krydset, hvor ulykken skete, bliver i folkemunde – og ikke uden grund – kaldt ‘dødskrydset’.

Onsdag 30. maj 2018 blev 21-årige Ida Philbert Vangsø Ottzen dræbt samme sted.

En dengang 31-årige mand overskred fartgrænsen og kørte over krydset, hvor der var rødt. Og ramte Ida Philbert Vangsø Ottzen, der blev dræbt på stedet.

Under retssagen kom det frem, at den 32-årige mand havde et hav af færdselsovertrædelser på synderegistret.

Blandt dem fartovertrædelser, kørsel over for rødt lys, kørsel uden førerret og direkte kørselsforbud.

– Jeg synes ikke, jeg skal straffes for min fortid. Alle kan lave fejl, sagde den tiltalte umiddelbart inden dommen.

Ida Philbert Vangsø Ottzen blev dræbt på stedet.

Den 32-årige mand blev idømt 30 dages fængsel og frakendt  kørekortet i et år.

Begge dele ubetinget.

Læs Idas historie HER.

Powered by Labrador CMS