Skip to main content

Ældre til julefrokost stak af fra politiet

Tog benene på nakken da bødeblokken blev hevet frem

Politiet vurderede, at forsamlingsforbuddet blev overtrådt. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix)

Politiet vurderede, at forsamlingsforbuddet blev overtrådt. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix)

23 fik lørdag aften bøder ved et julefrokostarrangement i en idrætsanlæg i Store-Merløse ved Holbæk.

Det skete efter, at en patrulje fra Midt- og Vestsjællands Politi kørte til stedet og kunne konstatere, at der var omkring 30 til stede – fortrinsvis over 60 år gamle, oplyser politiet i døgnrapporten.

Til arrangementet var der blandt andet livemusik, oplyses det.

Nogle af dem nåede imidlertid at få benene på nakken, inden politiet fik registreret og sigtet de resterende 23 for at overtræde covid-19-reglerne omkring arrangementer og forsamlingsforbuddet, der som bekendt er på 10 personer.

De kan alle se frem til en bøde på mindst 2500 kroner, skriver Midt- og Vestsjællands Politi.

Ifølge politiet forsøger man nu at finde ud af, hvem der har arrangeret arrangementet, der altså ifølge politiet overtrådte gældende corona-regler.

Del din kommentar