Alvorlig ulykke på ringvej

En lastbil og en personbil er ramt sammen

Udgivet Opdateret

En person er tirsdag blevet alvorligt kvæstet efter en frontalulykke mellem en lastbil og en personbil ved Silkeborg.

Ulykken er sket på Søndre Ringvej, skriver TV Midtvest.

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser til stationen, at det er føreren af personbilen, der er kommet alvorligt til skade.

Politiets vagtchef tilføjer kort før klokken 12, at man er i gang med at underrette de pårørende til den tilskadekomne.

Newsbreak.dk har forsøgt at få en opdatering fra politiet. Hidtil uden held.

Powered by Labrador CMS