Anholdt efter amokløb med totenschlæger

To mænd på 18 og en på 17 er sigtet for flere lovovertrædelser

De tre personer er mistænkt for flere forhold. Foto: Rasmus Skaftved.
Udgivet Opdateret

Citathistorie: DR Nordjylland.

Tre unge mænd sidder onsdag i arresten i Aalborg, sigtet for et væld af grove lovovertrædelser.

Det fortæller DR Nordjylland.

Mændene blev anholdt sent tirsdag aften, efter de havde smadret en tilfældig bil på Annebergvej i Aalborg med en totenschlæger, mens ejeren sad i bilen.

De tre mænd blev anholdt sent tirsdag aften. Foto: Rasmus Skaftved.
De tre mænd blev anholdt sent tirsdag aften. Foto: Rasmus Skaftved.

Efter anholdelsen viste det sig, at mændene på 17 og 18 år også stod bag et røveri i Nørresundby tidligere på aftenen, fortæller vagtchef Jes Falberg fra Nordjyllands Politi.

Her var de mødt op hos en mand, der havde et par sko til salg på Facebook. Manden blev slået med totenschlægeren, inden de tre røvere stak af med skoene.

I de unge mænds bil fandt man også en kniv, og politiets jurister skal vurdere, om man vil forsøge at få dem varetægtsfængslet.

Powered by Labrador CMS