Betjente ville hjælpe kvinde – fik bank

- Drak sig fuld på Lygten og gav politibetjent en på lampen

Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Udgivet Opdateret

Temperamentet fejler tilsyneladende ikke noget hos en 23-årig kvinde fra Frederikshavn. Nu er hun blevet straffet med en betinget fængselsdom på 40 dage for vold mod en betjent.

Den stærkt berusede kvinde kravlede rundt på Søndergade i Frederikshavn. Men da betjentene ville hjælpe hende, endte det hele med, at hun både spyttede på dem og sparkede den ene betjent på hals og hoved.

Balladen opstod i september sidste år, da betjentene opdagede den stærkt berusede kvinde.

Hjælpsomheden udløste et så voldsomt raseri, at kvinden blev lagt i håndjern.

Slap for tremmerne

Betjentene rekvirerede en ambulance og her spyttede den rasende kvinde den ene betjent i hovedet. Kort efter sparkede hun ham også i hovedet.

Normalt udløser den form for vold mod en embedsmand i funktion en ubetinget fængselsstraf. Men da kvinden er ustraffet og på grund af hendes alder, slap hun altså for en tur bag tremmer.

Den 23-årige kvinde havde drukket sig beruset på værtshuset Lygten.

-Drak sig fuld på Lygten og gav politibetjent en på lampen, konstaterer anklagemyndigheden lakonisk på Twitter.

Powered by Labrador CMS