Billedserie: Det her er noget rigtig skidt

Mauritius er i knæ. Alvorligt.

MV Wakashio begyndte at lække olie i sidste uge. Foto: Scanpix
MV Wakashio begyndte at lække olie i sidste uge. Foto: Scanpix
Udgivet Opdateret

Et fragtskib, MV Wakashio, stødte mod et rev ud for Mauritius’ sydøstlige kyst allerede den 25. juli, hvor det har befundet sig siden.

Skibet begyndte i august at lække olie fra det ødelagte skrog, og det læk truer nu med at være komplet altødelæggende for Mauritius, der står overfor landets værste miljøkatastrofe.

Problemet er, at det efterhånden store olieudslip stort set har slået vigtige dele af havmiljøet ihjel omkring den tidligere franske koloni. Mauritius er hjemsted for verdens tredjestørste koralrev. Olielækagen har dræbt alle koraller og fisk i området

Strandene flyder også med olie.

Mauritius’ primære indtægtskilde – turismen – er derfor potentielt alvorligt i krise, da strandene tiltrækker et hav af turister hvert år.

Akihiko Ono, vicedirektør i Mitsui OSK Lines, oplyste på et pressemøde i Tokyo søndag, at selskabet gør alt, hvad det kan, for at løse problemet.

– Vi undskylder dybt for de store problemer, vi har forårsaget, sagde han.

Flere lande har sendt eksperter til for at hjælpe.

Se billeder af katastrofen i galleriet over artiklen.

Powered by Labrador CMS