Blev kun 43: Død med corona

Den tidligere iranske landsholdsspiller i fodbold Ali Ansarian er død

Her ses Anzarian i kamp for Persepolis mod Bayern München ved klub-VM i 2006. Foto: Scanpix
Udgivet Opdateret

Den tidligere iranske landsholdsspiler i fodbold Ali Ansarian er død med coronavirus, kun 43 år gammel.

Det skriver BBC’s persiske søstersite.

Ansarian fik syv landskampe for Iran, og spillede i mange år for det hjemlige storhold Persepolis fra Teheran. Op til sin død arbejdede han desuden som sportsvært i hjemlandet.

For blot en måned siden deltog han desuden i et tv-program med en anden tidligere stjernespiller, Mehrdad Minavand, på Persepolis’ egen officielle tv-kanal. Minavand døde for en uge siden, også med coronavirus, 46 år gammel.

Udviklede sig hurtigt

Ifølge BBC blev Ali Ansarian indlagt med coronavirus for omkring 14 dage siden.

Han blev lagt i respirator, men ifølge flere rapporter var Ansarian i bedring.

I løbet af sine to sidste dage blev hans tilstand imidlertid værre, og afgik onsdag afgik han ved døden.

Foruden sin karriere i og omkring fodboldverdenen har Ansarian ifølge BBC også haft flere film- og tv-roller i de seneste år.

Powered by Labrador CMS