-Børnelokkere har fået bedre vilkår

22-årig mand er tiltalt for at have begået mere end 200 krænkelser mod piger og kvinder. Heriblandt overgreb.

Udgivet Opdateret

– Internettet har gjort det lettere at være børnelokker.

Sådan siger psykolog og rådgiver hos Red Barnet Kuno Sørensen med henvisning til de store sager om digitale sexkrænkelser, der er kommet frem i den seneste tid.

Han mener, at det er blevet nemmere for de kriminelle krænkere at kommunikere med børn og unge, når det foregår online. Og så har børnelokkeren fået mere plads at bevæge sig på.

– På legepladsen vil der kun være lokale børn til stede, men online kan personen potentielt komme i kontakt med samtlige børn i Danmark, siger han.

Det er en aktuel sag om såkaldt grooming også et tegn på.

Tirsdag åbner Retten i Esbjerg dørene for en retssag mod en 22-årig mand, der er tiltalt for at have begået digitale seksuelle krænkelser og overgreb mod mere end 150 unge piger og kvinder.

Kontakter gennem sociale medier

Begrebet grooming dækker over, at en person, der typisk er en mand, kontakter et barn eller et ungt menneske gennem sociale medier.

– De viser sig først som søde og rare mennesker, der vil opbygge et venskab, siger Kuno Sørensen.

Når der så er blevet opbygget en fortrolig relation, vil børnene og de unge nogle gange komme til at blotte sig ved at sende intime og personlige billeder, som senere vil blive brugt af gerningsmanden til at afpresse dem.

Hvis man skal tro sagens 68-sider lange anklageskrift er det netop den fremgangsmåde, der er blevet brugt.

Her står det beskrevet, at den 22-årige skulle have brugt de sociale medier Snapchat og Yubo til at skabe en relation til pigerne.

Det fremgår desuden af anklageskriftet, at mange har nægtet at følge den 22-åriges seksuelle ønsker. Det er på trods af at være blevet truet med offentliggørelse af private fotos.

Sørg for dokumentation

Kuno Sørensen opfordrer netop børn og unge til at træde på bremsen, hvis de kan mærke, at de bliver udsat for krænkelser eller afpresning.

– Tag fat i jeres mor, far eller søskende, hvis I står i en sådan situation, siger han.

Derudover ser han gerne, at man – så vidt det er muligt – dokumenterer krænkelsen, så der senere kan fremføres beviser mod udøveren.

Politiet opfordrer desuden forældre til at holde øje med deres børns færden på internettet.

Digitale seksuelle krænkelser kan nemlig få de samme konsekvenser, som hvis man bliver udsat for en fysisk voldtægt.

– Man mister tilliden til mennesker, og det kan få børn og unge til at trække sig fra omverdenen, forklarer Kuno Sørensen.

Groomingens otte faser

1. Den kontaktskabende fase
Her forsøger krænkeren at skabe kontakt til barnet ved at lyve om sin identitet. Kontakten indledes oftest online.

2. Opbygning af venskabet
Når kontakten er etableret, vil krænkeren typisk forsøge at afdække særlige problemer, ønsker eller drømme, som barnet tumler med. Relationen udvikles over flere dage eller helt op til flere måneder.

3. Risikovurdering
Krænkeren vurderer herefter risikoen for at blive opdaget. Typisk vil krænkeren afprøve barnets evne til at holde på en hemmelighed, og danne sig et indtryk af, om barnets forældre eller omsorgspersoner kender til barnets færden på nettet.

4. Den eneste ene
Relationen styrkes, så barnet føler sig forpligtet over for det nye venskab. Barnet opfordres til at betro sig til krænkeren, og relationen testes ved at bede om noget til gengæld for fortroligheden. Relationen behøver endnu ikke at have en seksuel karakter, men hvis barnet er tøvende eller afvisende, så reagerer krænkeren ofte med skuffelse.

5. Det seksuelle tema afprøves
I denne fase antager grooming typisk en mere seksuel karakter. Krænkeren vil begynde at spørge ind til barnets erfaringer med kærester, seksuel aktivitet eller den fysiske udvikling. Krænkeren tilbyder sin viden og erfaring og sender nøgenbilleder af sig selv eller børn i seksuelle situationer for at afprøve barnets reaktion.

6. Det digitale overgreb arrangeres
Her foreslår krænkeren typisk at tale sammen over webcam eller at få tilsendt billeder af barnet. Det begrundes ofte med, at krænkeren vil se barnet, eller at barnets billeder er for dårlige. Krænkeren er i høj grad anerkendende og rosende, men når barnet giver efter, ændrer attituden sig til at være mere truende og krævende. Ofte trues barnet med at billeder eller webcam-optagelser offentliggøres.

7. Det fysiske møde arrangeres
Nogle krænker har som endelig mål at mødes fysisk med barnet for at gennemføre seksuel aktivitet. Ved grooming af yngre børn er det seksuelle tema ikke nødvendigvis blevet introduceret. Barnet kan derfor være af den overbevisning, at de skal mødes med en ven, der har fælles interesser. I sådanne tilfælde er det først ved det fysiske møde, at krænkeren kræver, at barnet medvirker i seksuel aktivitet.

Hvis barnet er tøvende eller afvisende overfor et møde, vil krænkeren som i fase 4 reagere insisterende og med skuffelse. Krænkeren vil typisk også bruge trusler om offentliggørelse af billeder eller optagelser som afpresning til at gennemføre et fysisk møde.

8. Hemmeligheden fastholdes
Gennemgående for denne og de tidligere faser er, at krænkeren understreger det unikke forhold, og at andre ikke vil kunne forstå det, hvorfor barnet må holde det hemmeligt. Ofte vil krænkeren pålægge barnet ansvar, skyld og skam og påstå, at barnet har gjort noget ulovligt og vil blive straffet.

Kilde: Det Kriminalpræventive Råd.

I galleriet ovenover artiklen kan du finde en række gode råd til, hvordan du som forælder kan bidrage til dit barns sikkerhed på nettet.

Powered by Labrador CMS