Skip to main content

Brænder Mette F.-dukke af: -Afskyeligt

Søren Pape Poulsen (K) mener, at afbrænding af dukke, der forestillede statsministeren, er "vanvittigt"

Her ses dukken af Mette Frederiksen, inden der blev sat ild til den. Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix. KLIK VIDERE OG SE DEN I FLAMMER
Her ses dukken af Mette Frederiksen, inden der blev sat ild til den. Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix. KLIK VIDERE OG SE DEN I FLAMMER
Afbrændingen af dukken “hører ingen steder hjemme”, mener flere politikere. Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix
Afbrændingen af dukken “hører ingen steder hjemme”, mener flere politikere. Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix
Demonstranter bevæger sig lørdag aften ind mod centrum af København lørdag aften, hvor der demonstreres mod coronarestriktioner. Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix
Demonstranter bevæger sig lørdag aften ind mod centrum af København lørdag aften, hvor der demonstreres mod coronarestriktioner. Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix
Der var massivt politiopbrud  ved demonstrationen. Foto: Emil Helms/Scanpix
Der var massivt politiopbrud ved demonstrationen. Foto: Emil Helms/Scanpix
Politiet opløste demonstrationen. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Politiet opløste demonstrationen. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Skræmmende, stærkt ubehageligt og nok det mest grænseoverskridende, der er set i Danmark.

Afbrændingen af en dukke i menneskestørrelse, der skulle forestille statsminister Mette Frederiksen, har vakt stor forargelse hos en række politikere fra en bred vifte af partier fra begge fløje.

Dukken blev hængt op i en lygtepæl i forbindelse med en demonstration i København mod coronarestriktioner.

På maven af dukken hang et skilt med teksten: “Hun må og skal aflives”. Der blev efterfølgende sat ild til dukken.

Politiet har bekræftet over for TV2, at man er opmærksom på dukken. I mellemtiden har flere politikere reageret på episoden.

Se et udpluk af reaktioner her fra Twitter og Facebook:

Socialdemokratiets politiske ordfører, Jesper Petersen:
– Stærkt ubehageligt! Dukke af Mette Frederiksen med påskrift “hun må og skal aflives” blev klynget op, sat ild til og spyttet på som del af aftenens “demonstration”. Demonstrere har man ret til, men det her hører ingen steder hjemme!

De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen:
Jamen – er folk da blevet bimlende vanvittige. Sådan gør vi ikke i Danmark. Helt enig med Jesper Petersen i at dette er stærkt ubehageligt – for at sige det mildt.

De Radikales politiske leder, Sofie Carsten Nielsen:
– Det er afstumpet og afskyeligt det her. Stop det.

Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde:
– Simpelthen uanstændigt at klynge en dukke op af statsministeren og sætte ild til den. Helt fint at være politisk uenige, men det her er under lavmålet og ikke fordrende for en konstruktiv dialog og debat.

Enhedslistens politiske leder, Pernille Skipper:
– Anti-corona-restriktion-demonstration her til aften bød åbenbart blandt andet på en “life size” dukke, der forestillede Mette Frederiksen.

– Som blev hængt og brændt med en tekst, jeg ikke vil gengive. Det er nok det mest grænseoverskridende, jeg har set herhjemme. Forfærdeligt og skræmmende.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl:
– Nødvendigt med klar og entydig afstandtagen til afbrænding af dukke, der skal forestille statsminister Mette Frederiksen!

– Det er slet ikke måden, det skal foregå på her i vores land. Der er mange demokratiske måder at sige fra på. Brug dem i stedet!

Del din kommentar