Chokolade kaldes tilbage: Solgt landet over

Denne chokolade kan potentielt være rigtig farlig - for nogle.

Chokolader solgt i hele landet kan potentielt være farlige. Foto: Scanpix
Chokolader solgt i hele landet kan potentielt være farlige. Foto: Scanpix
Udgivet Opdateret

I Danmark er vi så heldige, at vores fødevarer skal deklareres ordentligt. Det handler om sikkerhed og viden om, hvad der er, vi propper i munden. Det gavner blandt andre allergikere.

Af samme årsag er det derfor noget af et problem, at chokoladeæsker solgt via Interflora og fra andre blomsterbutikker nu viser sig at have en noget mangelfuld deklarering, skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Problemet er ret åbenlyst, at en af chokoladerne i æskerne indeholder jordnødder, og det er et allergen, som nogle kan blive alvorligt syge af og i værste fald dø. Det fremgår altså ikke af ingredienslisten, at der er jordnødder i chokoladen.

 

Helt konkret er der tale om produktet:
Hvide og blå æsker med chokolade af mærket: Orangeriet Vest.Æskestørrelse: 9 stk. og 16 stk.
Nettovægt: 110 g og 200 g
Bedst før datoer: Fra og med 1/8-2019 til og med 20/2-2020
EAN stregkode numre: 5704727020260 og 5704727019318

 

Det betyder, at producenten er nødt til at kalde hele æsken og hele det specifikke lot tilbage fra handlen. Til gengæld er det kun forbrugere med allergi overfor jordnødder, der bør undlade at spise chokoladerne. Produkterne kan leveres tilbage til den butik, hvor de er købt eller kasseres.

Powered by Labrador CMS