Chris har en DNA-profil med DNA fra to mænd

Chris Long er, hvad det angår, et ret enestående menneske. Helt unik er han dog ikke.

Udgivet Opdateret

Chris Long er ikke, som mennesker er flest. Dels har han været ramt af, og overlevet, leukæmi, og som følge heraf er hans DNA blevet erstattet med DNA fra den tyske mand, der donerede knoglemarv til Chris Long for at redde hans liv.

Det hører med til historien, at Chris trods alt ikke er det eneste menneske i historien, hvis DNA er blevet skiftet ud. New York Times, der bringer hele historien om Chris Long, skriver, at der findes flere fortilfælde fra kriminalsager, hvor kriminalopdagere har været forvirrede over de DNA-spor, de har indsamlet.

Men sådan burde det stadig ikke være. Vi efterlader DNA-spor, når vi efterlader hår, spyt, blod og andre dele af vores krop, og DNA bruges over hele verden i efterforskning af forbrydelser. Det er så at sige forventningen, at et sikkert DNA-match kan forbinde en person til et gerningssted eller et offer. Sådan er det bare ikke altid, for begår Chris Long en forbrydelse i sit hjemland, vil en DNA-prøve efterfølgende pege på ham og så på en mand i Tyskland, 8000 kilometer fra Chris Longs hjemegn.

Knoglemarvsdonor fra Tyskland

DNA betragtes så at sige som vores genetiske fingeraftryk, og finder efterforskere DNA-spor på drabsofre, der ikke er fra ofrene selv, har politiet ofte en god chance for at fange den person, der har begået forbrydelsen.

Det hele bliver dog forplumret af historien om Chris Long. Han var i den situation, at han var ramt af en livstruende sygdom, og der kan kun have været glæde at spore, da hans læge fortalte, at der i Tyskland, 8000 kilometer fra Washoe County i staten Nevada, USA, hvor Chris Long bor og arbejder, boede en mand, hvis knoglemarv måske kunne redde Chris Longs liv.

Chris Long arbejder med IT for politiet i Washoe County, og hos kollegerne har der sikkert også været glæde at spore ved tanken om, at Chris måske ville overleve sygdommen. Men derudover blev kollegaen Renee Romero, leder af politikredsens laboratorium, hvor man arbejder med DNA, nysgerrig.

DNA-prøver og prøver igen

Renee og Chris aftalte, at de skulle tage en masse DNA-prøver af Chris, før han undergik den transplantation af knoglemarv, der sidenhen reddede hans liv.

Beslutningen blev taget, fordi Renee havde en idé om, at der ville ske sære ting med Chris Longs DNA, og det viste sig også at holde stik.

Det er fire år siden, Chris undergik transplantationen, men allerede fire måneder efter operationen var hans blod ikke længere kun hans eget. Man testede DNA fra hans læber, kinder og tunge, og man fandt der både DNA fra Chris Long og fra donoren. Det er det samme i dag, hvor selv en sædprøve fra Chris peger i retning af Tyskland.

Amagermandens DNA-spor

Med historien om Chris Long følger der en problemstilling, det er vigtigt, forskere er bevidste om, når de tester DNA fra gerningssteder. Det er ikke videre sandsynligt, at dansk politi nogensinde står i en situation, hvor man i en drabssag har DNA fra én gerningsmand, der peger i retning af to forskellige personer. Det er bare ikke det samme, som at det ikke er sket på verdensplan, eller aldrig kommer til at ske i Danmark.

New York Times henviser til flere tilfælde i deres artikel, hvor netop det har fundet sted, og den samme DNA i mere end én person var i øvrigt det forsvar, Marcel Lychau Hansen, også kendt som Amagermanden, holdt sig til, da han stod anklaget for overfald, voldtægt og drab på flere kvinder.

DR Nyheder skrev tilbage i 2011, at Marcel Lychau Hansen gik så vidt som til at få smuglet en sædprøve, han selv havde leveret, ud af fængslet. Det var, ifølge politiet, meningen, at sæden skulle efterlades på et offer, et medlem af Marcel Lychau Hansens familie skulle overfalde.

Planerne blev forpurret, da politiet opdagede, hvad der var foregået, men havde Marcel Lychau Hansen haft held til at få planen gennemført, havde han altså haft mulighed for at henvise til, at der retshistorisk på verdensplan ér eksempler på, at der findes DNA fra flere mennesker i en kriminalsag, end der findes mennesker i samme sag, om man så må sige.

Historien om Chris Long er derfor interessant for retsteknikere, fordi han er et levende eksempel på en mand, der går rundt med DNA fra sig selv, og DNA fra et menneske, der bor 8000 kilometer væk fra ham. På den anden side af jorden.

New York Times skriver i øvrigt, at Chris Long først og fremmest drømmer om at møde den mand, han deler DNA med. Så kan han takke ham for at have reddet hans liv.

Kilde: New York Times

Powered by Labrador CMS