Skip to main content

Coronaramt: Derfor udsætter hun

En person i statsministerens familie er testet positiv for corona. Derfor er besøg på Amalienborg udsat, oplyser Statsministeriet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) skal coronatestes i stedet for at mødes med dronningen. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)

Statsminister Mette Frederiksen (S) skal coronatestes i stedet for at mødes med dronningen. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)

Statsminister Mette Frederiksen skal til coronatest i stedet for møde hos dronningen torsdag.

Det skyldes, at et medlem af statsministerens familie torsdag er testet positiv for coronavirus.

Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse kort før klokken 11.

Netop klokken 11 skulle statsministeren have meddelt dronningen, hvordan hun ville ændre sin regering.

Rokaden er nu udsat til klokken 14.30, og vil foregå telefonisk i stedet for fysisk.

Afgående minister Mogens Jensen vil ej heller møde dronningen, da han onsdag har været sammen med statsministeren.

De tiltrædende ministre (det skriver Statsministeriet, red.) ventes til gengæld at modtages af dronningen på Amalienborg efter statsministeren har præsenteret ændringerne fra 14.30.

Herefter vil der ske ministeroverdragelser i ministerierne klokken 16.

Den afgående minister vil modtages i afskedsaudiens hos dronningen på Amalienborg på et andet tidspunkt.

Del din kommentar