Skip to main content

Coronaudbrud udskyder konfirmationer for nu

Der er ikke taget stilling til, om også konfirmationer efter påske bliver udskudt for at bremse coronasmitte.

Konfirmander må indstille sig på, at flere af forårets konfirmationer bliver udskudt til et senere tidspunkt. Til at begynde med er alle konfirmationer til og med påske udskudt. Foto: Bjørn Khler/Scanpix

Konfirmander må indstille sig på, at flere af forårets konfirmationer bliver udskudt til et senere tidspunkt. Til at begynde med er alle konfirmationer til og med påske udskudt. Foto: Bjørn Khler/Scanpix

Konfirmationer til og med påsken bliver udskudt på grund af risikoen for at sprede coronavirus.

Det skriver Københavns Stift på sin hjemmeside på vegne af landets biskopper.

Artiklen fortsætter under videoen. 

Om konfirmationer efter påske også bliver aflyst, er der endnu ikke taget stilling til.

Biskopperne følger løbende regeringens udmeldinger om tiltag, der skal begrænse smittespredning.

Præster og konfirmandfamilier bør dog indstille sig på, at det også kan blive nødvendigt at udskyde konfirmationer, som ligger efter påske.

Det vil blive meldt ud hurtigst muligt, hvis der bliver behov for at udskyde yderligere konfirmationer.

Ifølge Kirkeministeriet foregår en konfirmation typisk ved en søndagsgudstjeneste om foråret, men det betyder ikke, at det er en regel at afholde alle konfirmationer i løbet af forårets søndage.

Del din kommentar