Coronavirus: Hold afstand til dine medborgere
Coronavirus 2019-nCoV/Covid-19 er en dødelig version af coronavirus. Den brød ud i Kina og nåede så til Danmark. Sådan skal du forholde dig.
Coronavirus covid-19 (tidligere kendt som 2019-nCoV) indtog officielt Danmark den 27. februar, og siden er flere og flere danskere blevet smittet med sygdommen.
Den 6. marts nåede sygdommens indtog i Danmark til et punkt, hvor regeringen helt officielt valgte at fraråde afholdelsen af arrangementer med mere end 1000 deltagere.
Med ét blev det klart, hvor alvorligt myndighederne i landet tager sygdommen, for der gik ikke længe, fra statsminister Mette Frederiksen (S) annoncerede beslutningen på et pressemøde, og så til at det kom frem, at Melodi Grand Prix 2020 ville blive afholdt uden publikum den 7. marts.
På samme måde har andre institutioner og arrangører af arrangementer valgt at tage deres forholdsregler, og der er derfor en risiko for, at du kommer til at se fodboldkampe afviklet uden publikum og gå i teateret med god plads til din sidemand.
Livet midt i et sygdomsudbrud
Sygdommen bliver altså sværere og sværere at komme udenom, men samtidig gør regeringen ellers en hel del for at holde så mange danskere som muligt sunde og raske.
Som borger kan du da også gøre en del for at undgå coronavirus covid-19 (tidligere 2019-nCoV). Der er også ting, du kan ignorere, for hvor det på den ene side er en god idé at bruge håndsprit, kan du på den anden side godt lade være med at bruge penge på mundbind, der i et godt stykke tid har været i høj kurs, også på danske apoteker.
Hvad er coronavirus
Coronavirus covid-19 (tidligere 2019-nCoV) udspringer fra Wuhan, Kina i Wubei-provinsen, hvor man mener, at sygdommen kom fra et dyr til et menneske. Rent teknisk er det værd at coronavirus og covid-19 som sådan ikke er de samme ord for den samme ting. Der findes nemlig mange coronavirusser, der er en familie af virus, der kan give både milde forkølelser og alvorlige infektioner i luftvejene.
Hele miseren om sygdommen startede i slutningen af 2019, da verdenssundhedsorganisationen, WHO, blev alarmeret om flere udbrud af lungebetændelse i Wuhan i Kina.
Til stor bekymring for organisationen var der ikke andre eksisterende virusser, der mindede om den, der lå bag udbruddene af lungebetændelse. Det bekymrende var, at det var svært at danne sig et overblik over, hvilken effekt virussen har på mennesker, hvis den er ukendt.
Den 7. januar 2020 var der dog gennembrud i sagen om sygdommen, da kinesiske myndigheder havde identificeret virussen til at være en coronavirus. Virussen blev på daværende tidspunkt sat i familie med SARS og MERS, som er nogle af verdens farligste sygdomme. Her modtog virusset også navnet coronavirus 2019-nCoV, hvilket siden blev ændret til covid-19.
Coronavirus i Danmark
Sygdommen kom officielt til Danmark den 27. februar 2020. Jakob Tage Ramlyng, ansat ved TV2, fik æren af at være den første person, der officielt blev ramt af coronavirus covid-19 (tidligere 2019-nCoV), og han blev den 5. marts også den førte dansker, der officielt slap af med sygdommen igen.
Symptomer på coronavirus
Oplever du følgende symptomer, kan det være fordi, du lider af sygdommen:
– Feber
– Tør hoste
– Besværet vejrtrækning
– Åndenød
Hvis du oplever symptomerne, er det vigtigt, at du ringer til din egen læge, eller vagtlægen, inden du begiver dig ud offentligt. Herefter bliver der truffet beslutning om, hvad du kan gøre.
Den viden, man i foråret 2020 havde samlet sammen om sygdommen viste, at det først og fremmest er ældre og svagelige mennesker, der risikerer at blive hårdt ramt af sygdommen.
Grund til bekymring
Ifølge Videnskab.dk er grunden til, at coronavirus 2019-nCoV/Covid-19 ser ud til at være farligere end andre mere udbredte coronavirusser, der kan give forkølelse, angriber coronavirus 2019-nCoV de nedre luftveje.
– Virussen opfører sig anderledes end de mere almindelige coronavirusser, vi er vant til. Det gør, at vi får et atypisk sygdomsforløb, der er mere alvorligt, da den angriber lungerne og ikke kun sætter sig i de øvre luftveje, fortæller Allan Randrup Thomsen, der er professor i Virologi ved Københavns Universitet.
På samme måde som influenza er coronavirus, som er virussen bag en tredjedel af danske forkølelser, en RNA-virus, hvilket betyder, at den evner at mutere og tilpasse sig.
Desuden er udsigten til, at der endnu ikke findes en vaccine mod coronavirus 2019-nCoV også virussen endnu farligere. Det estimeres ifølge DR, at det vil tage op mod et år at udvikle vaccinen. Den generelle viden om behandlingen af sygdommen er sparsom.
Hvor farlig er coronavirus
Det afhænger fra type til type. Coronavirus covid-19 (tidligere 2019-nCoV) giver omkring 80% af smittede milde symptomer, 15% så syge, at de bliver indlagt og 5% så alvorligt syge, at de har brug for at blive indlagt på en intensiv afdeling.
Hvor mange er smittet med coronavirus
Antallet af smittede og karantæneramte i Danmark opdateres løbende hos Styrelsen for Patientsikkerhed.
Johns Hopkins University overvåger desuden sygdommen på verdensplan, og på universitets hjemmeside kan man følge sygdommen “live,” om man så må sige.
Undgå coronavirus
Der er flere ting, du kan gøre brug af som præventive midler for at mindske risikoen for at blive smittet med virussen.
WHO opfordrer alle til at vaske hændergrundigt både med vand og sæbe, men også med desinficerende midler. Når du nyser eller hoster, skal du holde dig for munden eller næsen med albuen eller papir, derefter skal du smide papiret væk og vaske hænder.
For at undgå smitten skal du holde dig fra personer, der har feber eller hoster. Hvis du selv oplever feber, hoste eller besværet vejtrækning, der kan være symptomer på coronavirus 2019-nCoV, skal du søge læge.
Da smitten formentlig er opstået på et marked med levende dyr, bør man undgå sådanne markeder. Ligesom man heller ikke skal indtage rå produkter, der stammer fra dyr.
Hvor langt er man med en coronavirus vaccine?
I december 2019 brød sygdommen ud i millionbyen Wuhan. På daværende tidspunkt kendte man ikke meget til sygdommen, da det var en ny type af coronavirus, der ikke var set før.
Det fik Kina til at publicere den fulde RNA-sekvens for virussen. Det fik flere forskere verden over til at arbejde benhårdt på at udvikle en vaccine mod sygdommen.
Hvad der menes at være det helt store gennembrud ifølge Videnskab.dk kom i januar 2020, da det for australske forskere lykkedes at isolere virus fra en patient og dyrke virusset. Det var første gang, at det skete udenfor Kina.
Siden har forskere i hele verden benyttet sig af celleprøver fra virussen for at prøve at kortlægge karakteristika ved virussen.
Hvem arbejder på en coronavirus vaccine?
Umiddelbart er der ikke en eneste institution i verden, der har kapacitet, ressourcer og viden til alene at kunne udvikle en vaccine. Derfor er det yderst vigtigt, at de mange forskere verden over forsøger at arbejde sammen.
Udsigterne til udviklingen af en coronavirus vaccine var i første omgang skudt til at vare mellem tre og fem år, men det antydes, at hvis verdens forskere kan finde ud af at arbejde sammen, så kan vaccinen udvikles i løbet af halvandet år.
Hvornår er coronavirus vaccine klar?
I skrivende stund findes der ikke en coronavirus vaccine. Der findes heller ikke lægemidler, som er godkendt specifikt til behandling af netop den virus.
Normalt tager det flere år at udvikle en vaccine, men skulle en mulig vaccine være udviklet på kortere tid, så er lægemyndighederne verden over klar til en effektiv godkendelse – hvis det er muligt – af vaccinen.
Proceduren ved godkendelse er ifølge Lægemiddelstyrelsen langsommelig, og når det drejer sig om infektiøse sygdomme, som coronavirus er, så skal godkendelsen køre igennem den centrale procedure i EU. Det betyder, at det er Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, der skal godkende vaccinen på vegne af alle lande i EU.
EMA kan dog benytte sig af Emergency authorisation procedure, som betyder, at en vaccine kan blive betinget godkendt. Den procedure kan godkendes på 70 dage, hvilket er langt under halvdelen af den tid, som en normal godkendelse varer.
