Dansk forsøg med omstridt middel fortsætter
Forsøg med hydroxyklorokin til coronapatienter fortsætter - dog på lavt blus på grund af få indlagte danskere.
Et dansk forsøg med malariamidlet hydroxyklorokin fortsætter, selv om et nyt studie ifølge lægetidsskriftet The Lancet har stillet spørgsmålstegn ved effekten.
– Nu er der to større forsøg, der indikerer, at der kan være en risiko ved at give hydroxyklorokin. Det er bestemt et faresignal, vi er opmærksomme på.
– Hvis der bliver ved at komme den type studier eller signaler, så kan det godt være, vi siger, at så stopper vi det. Men der er vi ikke endnu, siger professor Thomas Benfield.
Han er overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital og står i spidsen for et videnskabeligt forsøg med hydroxyklorokin til coronapatienter.
Præsident tog pille hver dag
Midlet er blevet fremhævet af USA’s præsident, Donald Trump, der har fortalt, at han har taget det forebyggende.
– Jeg tager en pille hver dag, sagde Donald Trum på et pressemøde.
Adspurgt, hvorfor han tog det, svarede han:
– Fordi jeg synes, det er godt. Jeg har hørt en masse gode historier.
Beslutningen om at tage stoffet blev, ifølge Ritzau, understøttet af Sean Conley, læge i Det Hvide Hus, og beslutningen blev truffet efter “adskillige diskussioner” mellem lægen og præsidenten.
Det nye studie, der refereres i The Lancet, viser, at brugen af hydroxyklorokin kan givet øget risiko for alvorlige hjerteproblemer. Studiet var baseret på en undersøgelse blandt 96.000 personer, der blev behandlet for coronavirus covid-19.
– Behandling med klorokin eller hydroxyklorokin gavner ikke patienter med Covid-19, sagde Mandeep Mehra, der er hovedforfatter på studiet og direktør på en hjerteklinik i Boston, tidligere ifølge Ritzau, og Mandeep fortsatte:
– I stedet viser vores undersøgelser, at det er forbundet med en øget risiko for alvorlige hjerteproblemer og øget risiko for at dø.
Præsidenten har efterfølgende besluttet sig for ikke at tage midlet.
Patient taget ud af forsøg
Der har også i det danske forsøg med midlet været en patient, der fik hjerterytmen forstyrret.
Det førte til, at patienten blev taget ud af forsøget, fortæller Thomas Benfield.
Lægemiddelstyrelsen har indført en skærpet indberetningspligt, så lægerne skal være særligt omhyggelige med at indberette bivirkninger.
På den baggrund ser Thomas Benfield ikke på nuværende tidspunkt grundlag for at trække i bremsen og stoppe forsøget.
– Det styrker tværtimod, at det skal gøres under meget kontrollerede omstændigheder, så der er styr på, at bivirkningerne ikke er større end den gavnlige effekt, man får af lægemidlet, siger han.
Langt fra konklusion
Selv om forsøget med hydroxyklorokin fortsætter, kommer der til at gå en rum tid, før forskerne kan konkludere på effekten.
Antallet af indlagte cornapatienter har vist en jævnt faldende kurve. Og det begrænser den målgruppe, som midlet kan være relevant for.
– Vi har typisk nul til tre indlæggelser per døgn på Hvidovre Hospital. Der vil altid være nogle, der ikke ønsker at være med eller ikke opfylder alle kriterier for at være med.
– Så der går dage imellem, der er en egnet kandidat. Det vil tage lang tid, som ser ud lige nu, siger Thomas Benfield.
Han sætter sin lid til midlet Remdesivir som “den nye standardbehandling” for coronapatienter.
Men professoren udelukker altså ikke, at der kan være patienter, der kan have gavn af en kombineret behandling med Remdesivir og hydroxyklorokin.
