Dårlig “display-joke” udløser stor-alarm

Der er gode og dårlige jokes. Denne hører til de dårlige, hvis man spørger politiet.

Denne ‘joke’ kunne politiet så absolut ikke lide. Foto: Local Eyes.
Udgivet Opdateret

Når folk er i nød, så skal der handles.

Mange gange hvert år foretages der falske anmeldelser, fup-opkald til alarmcentralen eller nødraketter bliver affyret for sjovt. For nu at nævne nogle få måder, der kan sætte det helt store beredskab i gang.

En buschauffør fik onsdag netop politiet på stikkerne. På grund af noget, der senere skulle vise sig at være en ‘joke’.

Den grinede politiet ikke just af.

Det skriver Nordsjællands Politi i sin døgnrapport.

Se mere video hos Local Eyes.

Klokken 12.26 anmeldte en forbipasserende mand, at han havde set en bus køre på Jordhøjvej, og at der stod ”Hjælp politi” på det display, der normalt fremviser bussens destination.

Denne ‘joke’ kunne politiet så absolut ikke lide. Foto: Local Eyes.
Denne ‘joke’ kunne politiet så absolut ikke lide. Foto: Local Eyes.
Denne ‘joke’ kunne politiet så absolut ikke lide. Foto: Local Eyes.
Denne ‘joke’ kunne politiet så absolut ikke lide. Foto: Local Eyes.

Nordsjællands Politi kontaktede Movia, der ikke kendte noget til sagen, men Movia kunne fortælle, hvilke buslinjer, der sædvanligvis kørte på den strækning samt, hvilken underoperatør, der kørte de berørte linjer.

Flere patruljer blev sendt til området for at lede efter bussen, ligesom Midt- og Vestsjællands Politi blev underrettet om forholdet, da nogle af buslinjerne i Slangerup fortsætter ind i Midt- og Vestsjællands politikreds.

Klokken 13.03 blev Nordsjællands Politi kontaktet af en medarbejder fra busoperatøren, og denne fortalte, at en kollega havde sat beskeden i bussens display som en joke.

“Den pågældende medarbejder blev bedt om at videreformidle, at det var en rigtig dårlig joke”, skriver politiet.

Powered by Labrador CMS