Demonstration ved grænsen

Søndag demonstrerer flere hundrede mennesker ved den dansk-tyske grænse.

Udgivet Opdateret

Søndag formiddag er der demonstration mod fortsat at holde den danske–tyske grænse lukket. Demonstrationen foregår ved grænsen nær Sæd.

Politiet oplyser i den forbindelse, at demonstrationer ikke er omfattet af reglerne om, at man maksimalt må samles ti personer, skriver Ritzau.

En del er mødt op ved demonstrationen nær grænseovergangen ved Sæd. Blandt andet er Nye Borgerliges leder, Pernille Vermund, til stede.

Syd– og Sønderjyllands Politi vurderer, at cirka 300 personer er samlet ved demonstrationen i Sæd ifølge Ritzau.

I galleriet ovenfor kan du se billeder fra demonstrationen.

Powered by Labrador CMS