Kæmpe vejrskifte på vej

Nu bliver vejret helt anderledes efter en våd februar

Nu er foråret endelig ved at få fat, og den kommende uges tid, vil det virkelig kunne mærkes.
Nu er foråret endelig ved at få fat, og den kommende uges tid, vil det virkelig kunne mærkes.
Udgivet Opdateret

Efter den vådeste februar i mands minde, er der pludselig udsigt til en helt anden vejrsituation. 

Sådan lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI. 

- Vi skal måske hen til torsdag i næste uge før der er udsigt til noget regn. Men det er så også med det forbehold, at jo længere frem vi kigger, jo mere usikkert bliver det, siger vagtchef Mette Zhang til Newsbreak.dk. 

Allerede onsdag

Og allerede onsdag kommer det til at skinne igennem, for selvom morgenen begynder med dis og tåge mange steder, så bliver det altså solrigt flere steder. 

- Jeg tror, at det bliver i Nordjylland, der er mest chance for sol. Og så får vi temperaturer mellem tre og otte grader. Nogle steder er det ikke sikkert, at det bliver helt så varmt, hvis dis og tåge ikke bliver brændt af, siger vagtchefen til Newsbreak.dk.

Men selvom der er udsigt til flot vejr den kommende tid, så vender dis og tåge tilbage natten til torsdag. 

Powered by Labrador CMS