Det startede med et dyt – så kom sandheden

En 18-årig kvinde dyttede til en bekendt. Det skulle vise sig at være en rigtig dårlig ide

transportation and vehicle concept – woman driving a car with hand on horn button
Udgivet Opdateret

En patrulje ville fredag informere en 18-årig kvinde om, hvor og hvornår, bilens horn er lovligt at bruge.

Det udviklede sig i en helt anden retning, fremgår det af døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Den 18-årig kvinde kom fredag klokken 17.30 kørende ad Næstvedvej i Skælskør.

Hun var tilsyneladende i højt humør, for ved en benzintank dyttede hun for at hilse på en bekendt.

En par betjente befandt sig lige i nærheden, og de tog kontakt til kvinden for at fortælle hende, at hornet kun må bruges til at advare om farlige situationer med.

Da den 18-årige rullede vinduet ned, kunne betjentene imidlertid se, at der formentlig var en grund til kvindens løsslupne humør, for hun virkede noget påvirket.

De efterfølgende test viste, at hun da også var påvirket af både alkohol og amfetamin.

Hun blev derfor anholdt og sigtet for at have kørt i påvirket tilstand.

Powered by Labrador CMS