Disse biler risikerer snart at blive dyrere

Ifølge FDM er det et stort problem.

Elbiler bliver ikke billigere i Danmark. Det er et problem lyder det fra FDM. Genrefoto.
Elbiler bliver ikke billigere i Danmark. Det er et problem lyder det fra FDM. Genrefoto.
Udgivet Opdateret

Står du og skal købe ny bil, og frister tanken om en elbil? Så bør du slå til snarest. FDM skriver, at de mest populære elbiler står til at stige markant i pris efter nytår.

FDM skriver i en pressemeddelelse, at foreningens udregninger viser, at de mest populære elbiler kan stige mere end 100.000 kroner i pris fra 1. januar 2020.

Artiklen fortsætter under videoen

Det sker, fordi afgifterne på elbiler stiger ved årsskiftet. Fra 20 til 40%. I første omgang rammer stigningen elbiler, der koster mere end 400.000 kroner, og ifølge FDM betyder det, at mindst fire ud af 10 af de mest solgte elbiler i de første ni måneder af 20139 bliver ramt.

Det bliver dyrere

En Teslad Model 3 Performance står til at sige med 18.142 kroner i pris efter nytår, mens Tesla Model X Long Range står til at sige med hele 104.222 kroner.

– En prisstigning på 18.000 kroner for en bil til ca. 500.000 kroner virker måske ikke voldsom – men signalværdien i at gøre klimavenlige biler dyrere er både stor og forkert, siger forbrugerøkonom i FDM, Ilyas Dogru i pressemeddelelsen.

Han forventer, at ændringen betyder, at Danmark bliver et mindre interessant land for bilproducenter at sælge elbiler i.

– Nye EU-regler betyder, at bilproducenterne skal sænke gennemsnitsudledningen på de biler, de sælger i hele EU. Derfor er de nødt til at sælge nogle elbiler, og her vil de vælge de markeder, hvor det er nemmest at afsætte bilerne. Med endnu højere afgifter på elbiler bliver Danmark et langt mindre attraktivt land for bilproducenterne, end vi allerede er, siger Ilyas Dogru i pressemeddelelsen.

Og det bliver dyrere igen

Ifølge FDM stiger afgiften på elbiler igen i 2021, fra 40 til 65%, så prisen på elbiler ser altså ud til at gå én vej i Danmark; op.

– Der er ingen tvivl om, at det vil få stor betydning for det spirende salg af elbiler, som vi risikerer igen at gå i stå. Det skete sidst man begyndte at lægge afgifter på elbiler. Desværre har regeringen i sit finanslovsudspil ikke lagt op til at imødegå prisstigningerne. Det så FDM ellers gerne. Konsekvensen af dyrere elbiler vil sandsynligvis være, at bilproducenterne i første omgang vil prioritere lande uden afgifter, hvor elbilerne er billigere og dermed nemmere at sælge, siger Ilyas Dogru i pressemeddelelsen.

Powered by Labrador CMS