Disse ting bør du rengøre med din tandbørste

Du bør dog ikke børste tænder med den bagefter.

Udgivet Opdateret

De fleste af os er nok enige om, at en tandbørste er et rigtigt godt redskab til… at børste tænder.

Men faktisk bør vi slet ikke lade os nøje.

Artiklen fortsætter under videoen

Ifølge magasinet Reader’s Digest er der rigtigt mange andre overflader, vi bør børste med tandbørsten.

Det er blandt andet den smarte størrelse, men også de genstridige, grove børster, der i mange situationer gør dem ideelle.

Du bør dog udskifte tandbørsten, hvis du har brugt den til at rengøre andet end dine tænder.

Så ofte bør du skifte den ud

I øvrigt bør du alligevel skifte tandbørsten ud regelmæssigt.

En flere måneder gammel tandbørste kan nemlig give dårlig tand- og mundhygiejne, siger Dorte Ella Njor-Larsen, klinikleder ved Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere på Københavns Universitet.

– Over tid mister tandbørsten sin effekt, fordi hårene slides. Jo mere slidt og brugt den er, jo dårligere bliver tandbørstningen. Man bør derfor holde øje med, hvordan hårene på tandbørsten ser ud. En slidt tandbørste med knækkede og strittende hår giver nemlig ikke den samme struktur på tandbørstningen, som der bør være, siger Dorte Ella Njor-Larsen.

Det kan gå ud over tændernes sundhed, fordi man får sværere ved at børste tænderne grundigt i hele munden.

Af hensyn til tand- og mundhygiejnen anbefaler Dorte Ella Njor-Larsen derfor at skifte tandbørsten cirka en gang om måneden.

Powered by Labrador CMS