Skip to main content

DMI: Kun ét sted kigger solen frem i dag

Onsdag byder på kedeligt vejr med skyer og regn. Og det ændrer sig ikke lige foreløbigt. Men i én landsdel er man heldige med at få solen at se og mærke

Det kommer til at regne i det meste af landet onsdag. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)

Det kommer til at regne i det meste af landet onsdag. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)

Mange vil nok mene, at vejrprognosen for onsdag ser temmelig nedslående ud. For Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) varsler nemlig skyet vejr og til tider regn.

– Vi er inde i en stabil ustabil periode med kedeligt vejr, regn og skyer. Der er ikke udsigt til godt forårsvejr lige foreløbigt, siger vagtchef ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), Klaus Larsen, til Newsbreak.dk og fortsætter:

– Onsdag vil man opleve kraftig regn visse steder i landet.

Størstedelen af danskerne kommer formentlig ikke til at se solen titte frem.

– Solchancerne er størst i den sydlige og sydvestlige del af Danmark, lyder det fra vagtchefen.

Flere skyer og mere regn

Temperaturen vil ligge mellem 11 og 15 graders varme.

Vinden bliver svag til jævn fra vest og nordvest.

I aftentimerne har hele landet fortsat skyet vejr i vente – men det holder tørt.

Det ændrer sig dog ud på natten, hvor man skal forvente stedvis regn.

Nattetemperaturen kommer til at ligge mellem 6 og 10 grader.

Del din kommentar