DMI melder ud: Bidende koldt

Særligt nætterne bliver bidende kolde

Udgivet Opdateret

Der er udsigt til sne i visse dele af landet og frostgrader hele dagen torsdag. Det oplyser Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, til Newsbreak.dk.

Her sidder vagthavende meteorolog Klaus Larsen klar med en frisk udsigt for vejret i dag og de kommende dage, og han fortæller, at dagen er startet med at være temmelig kold med temperaturer nede mellem minus syv og -12 graders frost. Temperaturen vil stige i løbet af dagen, men forventningen er ikke, at den stiger til mere end to til tre minusgrader.

Hvad nedbør angår, er der mere sne på vej til Bornholm, hvor dagen starter med snebyger. Derudover er der udsigt til snevejr i den østlige del af Jylland, på Fyn og i Sønderjylland, hvor man forventer fem til seks centimeters sne i løbet af dagen.

Skyer og solskin

Der, det ikke kommer til at sne, kommer solen til gengæld til at skinne. Det betyder, at man på Bornholm, Fyn og visse dele af Jylland må døje med gråvejr, og eventuelt nedbør, mens resten af landet altså kommer til at se en del til solen i dag

DMI oplyser, at de forekommende snebyger formentligt bliver de sidste i nogle dage. Der er et højtryk på vej ned over landet fra nord, og det betyder, at vejret i de kommende dage ser ud til at blive mere klart og lidt mindre koldt.

– I dagtimerne to til tre graders varme i weekenden, siger Klaus Larsen.

Det betyder dog ikke, at sneen kommer til at forsvinde helt fra landkortet. Nætterne bliver stadig kolde med 12-13 minusgrader, og det betyder, at steder, der har en del sne liggende, ikke når at se det forsvinde i de få dagtimer, hvor temperaturen er kravlet over frysepunktet.

Powered by Labrador CMS